Du har to muligheder for at blive kunde:
• Investeringsforeningen Fundamental Invest (intet minimumsindskud)
• Privat Porteføljeaftale (minimums indskud på 2.5 mio.kr)
Begge muligheder dækker over investering i danske aktier foretaget af Fundamental Fondsmæglerselskab A/S. Forskellen på de to muligheder er hovedsageligt, at en privat porteføljeaftale typisk vil resultere i en mere snæver portefølje spredt på færre selskaber, sammenlignet med Investeringsforeningen Fundamental Invest, som er underlagt de almindelige spredningskrav for investeringsforeninger.
Investeringsforeningen Fundamental Invest
Du har mulighed for at investere gennem Investeringsforeningen Fundamental Invest, som er børsnoteret. Køb og salg af investeringsforeningsbeviser foregår på samme måde, som når man handler en ganske almindelig aktie. Fundamental Invest består af afdeling Stock Pick (fondskode DK0016272602), som er udbyttebetalende, og afdeling Stock Pick II Akkumulerende (fondskode DK0060521854), som er akkumulerende.
Du skal være opmærksom på at vælge den rigtige af de to afdelinger når du investerer. Se venligst nedenstående skema for hvilke typer af investering der anbefales til de to afdelinger.
Du kan læse alt om Investeringsforeningen Fundamental Invest på foreningens hjemmeside: www.fundamentalinvest.dk
Du kan følge den aktuelle indre værdi på de to afdelinger i Fundamental Invest her: Se aktuelle værdi
Privat porteføljeaftale
Såfremt du ønsker dine egen forvaltningsaftale, kræver dette et minimumsbeløb på 2,5 mio. kr.
Der etableres en porteføljeforvaltningsaftale mellem dig og Fundamental Fondsmæglerselskab A/S, der giver Fundamental Fondsmæglerselskab A/S mandat til at investere i værdipapirer på vegne af dig. Konto og depot oprettes i Ringkjøbing Landbobank A/S.
Samarbejdet indledes med en dialog, som har til formål, at give Fundamental Fondsmæglerselskab A/S den nødvendige viden om din investeringsprofil og investeringsønsker, samt giver dig indblik i vores investeringskoncept.
Som kunde har du egen separat konto og depot hos Ringkjøbing Landbobank A/S og dine værdipapirer er sikret individuel VP-registrering, ligesom dit indestående er sikret efter de for Garantiformuen gældende regler.
Du vil naturligvis ved enhver handel modtage en fondsnota direkte fra banken, du modtager månedlige opgørelser, ligesom du til enhver tid via bankens netbank kan orientere dig om status på din konto og depot.
Fundamental Fondsmæglerselskab A/S behandler alle informationer om kundeforhold som fortrolige og enhver oplysning herom hemmeligholdes – udover for det depotførende pengeinstitut – for tredjemand, jvf. lov om finansiel virksomhed.
Kontakt os enten på mail@fundamental.dk eller på telefon 39903700 for yderligere oplysninger, for tilsendelse af informationsmateriale eller for aftale om et uforpligtende møde.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]